Vores historie - fra Ota til Kohberg
Fabrikken ved havnekajen i Nakskov har leveret morgenmadsprodukter siden 1913. Men allerede i 1898 blev virksomheden etableret i Maribo under navnet "AVENA". Gennem årene har virksomheden været på danskernes læber med bl.a. sloganet: "Der er Sol og Sundhed i Sol-gryn", og hele Danmarks Vitalius var i 1950'erne "stærk og vital, fordi han spiste OTA Solgryn". Nakskov Mill Foods A/S har gennem mange år gjort morgenbordet både festligt og sundt med bl.a. Corn Flakes og Havre Fras.
Historiske milepæle:
1898: Etableret i Maribo som "AVENA".
1913: Fabrikken i Maribo nedbrændte og blev genopbygget i Nakskov.
1915: Virksomheden ændrede navn fra "AVENA" til "OTA".
1923: Virksomheden startede produktion og pakning af "PAMA" ris.
1930: Virksomheden blev overtaget af The Quaker Oats Company. Hovedkontor, salg og administration flyttede til København. Produktet OTA GRYN ændrede navn til det stadig meget velkendte produkt OTA SOLGRYN.
1956: Produktet "Guld Korn" blev markedsført.
1990: Virksomheden blev købt af produktionsdirektør Ib Jenry Petersen og fik navnet NM Foods A/S (Nakskov Mill Foods A/S).
2002: Virksomheden blev købt af KOFF A/S (Kohberg).
2002: Virksomheden Gaiagrain - som også ligger i Nakskov - blev ligeledes købt og implementeret i Nakskov Mill Foods A/S.
2003-05: Løbende investeringer i effektiv produktion.
2007: Investering i nye bygninger og produktionsanlæg for sikring af fremtidige aktiviteter.
2008-09: For at kunne fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til regionen, lokalområdet og Nakskov som yderområde fokuserer Nakskov Mill Foods A/S ekstraordinært på udvikling af de menneskelige ressourcer gennem projektet "Lollands bedste arbejdsplads". Formålet er at skabe en arbejdsplads med større motivation, ansvarsfølelse, samarbejdsglæde, samarbejdsevne og forbedret trivsel. Projektperiode juni 2008 - august 2009.
2009-10: Fokusprojekt med firmaet ManTec. Identificering af potentialer samt implementering og realisering af disse.




